Aalborg

Buddhistisk Center Aalborg

E-mail: aalborg@buddha.dk

Buddhistisk Center Aalborg lukker midlertidigt. Vi har pt. ikke adgang til lokaler, hvor vi kan afholde fællesmeditation og introduktionsforedrag. Vi arbejder på at finde anden løsning mht. mødested.

Følg med her på siden og på vores Facebook-side Buddhistisk Center Aalborg for nyheder og opdateringer.

Regelmæssig meditation

I øjeblikket har vi ikke offentlig meditation i vores center.

Kommende begivenheder i Aalborg

I øjeblikket har vi ikke planlagt nogen begivenheder i Aalborg. Du kan også besøge foredrag tæt på os.

Du kan se en oversigt over programmet for alle danske diamantvejscentre ved at klikke her.

Centrets historie

Centret i Aalborg blev grundlagt i 1989 efter lama Ole Nydahls første besøg og foredrag i byen. Centret startede op i et privat hjem på Diskovej i år 2000. Vi blev efterhånden flere, og vi drømte om et nøglecenter, hvor vi individuelt kunne komme og gå efter behov, og som kunne danne ramme om vores mange fælles aktiviteter indenfor diamantvejsbuddhismen.

Først lejede vi os ind i et kælderværelse i Dannebrosgade i Vestbyen, før vi et par måneder senere flyttede til Olfert Fischers Gade. I august 2022 har vi været nødsaget til at opsige vores lejemål, og vi arbejder på at finde andre løsninger for fællesmeditation.

Centeret har desuden været vært for en del større arrangementer, sidst i forbindelse med 25 års jubilæet i 2014 for diamantvejsbuddhismen i Aalborg. Her fik vi besøg af lama Ole Nydahl, og sammen med buddhister fra hele Europa fejrede vi vores jubilæum på Hotel Hvide Hus med en stor jubilæumsmiddag efterfulgt af et offentligt foredrag ved lama Ole med mere end 200 deltagere.