Efter sin oplysning underviste Buddha i 45 år i den nordlige indiske højkultur, hvordan man kan opnå denne tilstand, og han forklarede i dybden og livsrelateret, hvad der i sidste ende er ”ægte”, og hvad der er forbigående. Den historiske Buddha kaldte naturligvis ikke sin lære for buddhisme. Han sagde ”dharma”, som kan oversættes til ”som ting er”. Derfor kan buddhisme ses som et sæt af værktøjer, der gør os i stand til at se tingene, som de virkelig er – her og nu. Det centrale i buddhismen er erfaringen af sindets natur. Buddhas belæringer peger på, hvordan man kan fjerne sindets slør og derved udfolde hele dets potentiale. Når man har erkendt sindets natur, oplever man en tilstand af frygtløshed, højeste fryd og aktiv medfølelse.

”From a Buddhist perspective happiness and joy do not depend on outer conditions, which change constantly, but on the experiencer of all phenomena — mind itself.” – Lama Ole Nydahl, Buddha and Love

Gennem buddhismens tre søjler – belæringer, meditation og indarbejdelse af det buddhistiske syn i vores daglige aktiviteter – kan vi opdage sindets iboende kraft og klarhed og dermed udvikle vores indre rigdom til gavn for alle levende væsener. Buddha opfordrede altid sine elever til at sætte spørgsmålstegn ved hans forklaringer, inden de anvendte dem i deres eget liv. Kort før sin død skulle han have sagt to ting: For det første, at han kunne dø glad, da han ikke havde holdt en eneste belæring i en lukket hånd, men givet alt videre. Og derudover, at man ikke skal tro på noget, blot fordi en Buddha har sagt det, men derimod undersøge alting selv. Takket være denne holdning indeholder buddhismen ingen dogmer og er stadig åben for videnskabelig viden og social udvikling. Buddhisme er den vigtigste religion i mange østasiatiske lande og er nu også udbredt i adskillige vestlige lande. Metoderne er videregivet fra Buddhas tid til i dag uden afbrydelse gennem mange buddhistiske traditioner og linjer. Der er opstået forskellige strømme, som kan tildeles følgende tre hovedretninger:

”De ældres skole” eller ”Den lille vej” (på sanskrit: Theravada)

For at undgå lidelse gav Buddha belæringer om årsag og virkning – et vigtigt fokus i ”De ældres skole”. Alle er ansvarlige for deres eget liv og former deres fremtid gennem tanker, ord og handlinger. Denne forståelse gør det muligt bevidst at opbygge gode indtryk, der fører til varig lykke og afvæbner fremtidig lidelse.

”Den store vej” (på sanskrit: Mahayana)

På Den store vej er fokus på belæringerne om medfølelse og visdom såvel som ønsket om at arbejde til gavn for alle.

”Diamantvejen” (på sanskrit: Vajrayana)

På Diamantvejen forsøger man at identificere sig med sin egen iboende buddhanatur. Man er bevidst om, at man allerede er en Buddha, men endnu ikke har erkendt dette. Siden det 11. århundrede har Karma Kadjy-skolen videregivet denne opfattelse som Det store sejl (på sanskrit: Mahamudra).

Som regel tilhører buddhister over hele verden en af ​​disse tre hovedskoler. Deres mål er stort set identiske, mens vejen til målet adskiller sig markant.

For at være buddhist behøver vi ikke gå i noget specielt tøj, ændre på hvad vi spiser eller opgive materielle ejendele eller et socialt liv. Vi arbejder med, hvordan vi opfatter verden omkring os ved fx ikke at tage de udfordringer, der kommer på vores vej, så alvorligt, og se alt omkring os som interessant og fuld af potentiale. Det er dog lettere sagt end gjort. Det handler ikke om at sætte lyserøde briller på, men snarere at fjerne de slør, der forhindrer os i at se, hvordan tingene virkelig er.

I det arbejde har vi har brug for værdier, som vi kan stole på. Da alle omstændigheder omkring os konstant ændrer sig, kan det være gavnligt at vende sin opmærksom mod sit sind. Sindet er det eneste, der ikke ændrer sig. Det blev ikke født og kan ikke dø. Det er tilstede altid og overalt – ligesom rum.

At erkende sindets natur er målet indenfor buddhismen. Som buddhister skaber vi gennem meditation en forbindelse med denne tilstand, og dette kalder vi at tage tilflugt i vores sind natur (Buddha). Vi søger også tilflugt i læren (Dharma), der bringer os til målet, hos vores venner på vejen (Sangha) og hos vores lærer (Lama).

Hvordan kan vi opnå erkendelse af sindet natur?

Når vi mediterer, øver vi os i at holde en tilstand med færre forstyrrende følelser og mere glæde og klarhed. Vores meditationspraksis er som et laboratorium, hvor vi arbejder med os selv i et lukket miljø. Derefter forsøger vi at bringe erfaringerne og synet fra meditationerne ind i dagligdagens forskellige situationer. Vores meditationserfaring skulle gerne gøre os i stand til at håndtere situationerne bedre i det virkelige liv – med medfølelse, bevidsthed og humor.

”Det er virkelig vigtigt at starte dagen med at huske medfølelse. Det behøver ikke tage lang tid, men bare et øjeblik være opmærksom på, hvor mange væsener der er og virkelig ønsker, at alle bliver fri for lidelse. Det gør en stor forskel, hvis du ønsker, at hvad end du gør, vil det gavne dem på en eller anden måde” – Hannah Nydahl, interview i buddhismen i dag

”Diamantvejen” er en oversættelse af sanskrit-ordet Vajrayana; En diamant er den mest perfekte og ædle sten, man kan finde, hvilket viser, at disse er de højeste belæringer givet af den historiske Buddha. Derudover er diamanten det hårdeste kendte naturmateriale, og den har en naturlig udstråling. Disse egenskaber afspejler vores sinds iboende kvaliteter – det er uforgængeligt og naturligt strålende i kraft af dets evne til at skabe og opleve alle fænomener.

Diamantvejen hører under Karma Kadjy Skole, der er en af de fire store linjer indenfor tibetansk buddhisme. For omkring 1000 år siden formede buddhistiske mestre som Naropa og Maitripa samt de kendte yogier Marpa og Milarepa grundstenene til denne linje.

Den ubrudte række af Karmapa-genfødsler har opretholdt denne linje siden det 12. århundrede. Den anden Karmapa anses for at være den første bevidst genfødte Lama i Tibet. Siden da har Karmapaerne været leder af Karma Kadjy-skolen og er ansvarlige for dens fortsatte eksistens til denne dag.

Hans hellighed den 16. Gyalwa Karmapa flygtede fra den kinesiske besættelse af Tibet til Indien og Nepal. Den nuværende leder af Karma Kadjy-skolen er Thaye Dorje, Hans Hellighed den 17. Gyalwa Karmapa.

Lama Ole Nydahl, der er buddhistisk lama og født i Danmark, bragte sammen med din kone Hannah Nydahl buddhismen til vesten tilbage i 1970’erne. Ole og Hannah blev de første vestlige elever af den H.H. 16. Karmapa og efter fire års studier i Himalaya, bad han dem om at rejse tilbage for at undervise i buddhismen og starte centre i vesten.

Godt 50 år senere er der nu omkring 650 diamantvejscentre rundt om i verden under ledelse af lama Ole Nydahl. De meditationer, som du kan lære i disse centre, er alle traditionelle buddhistiske metoder, men præsenteret i en moderne, vestlig indstilling og et sprog, der er tilgængeligt for alle.

Af lama Ole Nydahl
I denne bog udfoldes de største buddhistiske læreres visdom. Bogen fortæller om Buddhas livshistorie og vej mod erkendelsen, og videregiver hans værktøjer til at opnå vedvarende fryd. Desuden er gengivet meditationer, som man nemt kan bruge i dagligdagen. At kende Buddhas belæringer skaber grobund for at udvikle sig stadigt mere kraftfuldt og også hjælpe andre. Begrebet, som bedst beskriver Buddhas lære, valgte han selv for mere end 2600 år siden: dharma på sanskrit og tjø på tibetansk. Nu ankommet til Vesten og videregivet på en frisk og nærværende måde af lama Ole Nydahl (f. 1941) betyder det: “Som ting er”. 

Af lama Ole Nydahl
I foråret 1968 tager Hannah og Ole Nydahl fra det københavnske hippiemiljø af sted på bryllupsrejse. Målet er det eventyrlige Nepal, landet, der i de år betragtes som et jordisk paradis. At denne rejse bliver starten på en åndelig odyssé, en total omvæltning af deres liv, aner Hannah og Ole imidlertid intet om. Men fra det øjeblik de i Katmandu har mødt tibetansk buddhisme i skikkelse af en lama med ekstraordinære psykiske kræfter og fået hans velsignelse, sker tingene hurtigt. Bogen tager os med gennem meditationer, indvielser, ritualer og hele den tibetanske buddhismes levende praksis. Efter årelang skoling blandt de højeste lamaer som Kalu Rinpoche og Karmapa, er Ole Nydahl nu selv autoriseret lama. Han arbejder overalt i verden med at oprette meditationscentre for Diamantvejsbuddhisme. Således opfyldes langsomt den profeti, der blev fremsat af Guru Rinpoche for henved 1300 år siden: ”Når ildoksen kører på hjul og jernfuglen flyver overalt, vil min lære komme til den hvide mands land”.

Af Lama Ole Nydahl
Buddha & Kærligheden er tidløs visdom for moderne parforhold og forklarer. hvordan en buddhistisk tilgang til kærlighed kan hjælpe os til at berolige sindet og bryde dårlige vaner. Vi kan lære at bruge parforholdet til personlig vækst og til at gavne alle omkring os. Uden berøringsangst for tabubelagte emner og fri for sukkersøde klicheer og politisk korrekthed giver bogen både mænd og kvinder praktiske råd til at gøre kærligheden meningsfuld og lykkebringende.